Besser thätest du, zu sagen: "unaussprechbar ist und namenlos, was meiner Seele Qual und Süsse macht und auch noch der Hunger meiner Eingeweide ist."
Bedre var det om du sa: "Uutsigelig er det som volder min sjel kval og sødme, og navnløst er det som vekker mine innvollers tærende sult!"
Better for thee to say: "Ineffable is it, and nameless, that which is pain and sweetness to my soul, and also the hunger of my bowels."
Prefere vi dirus: "neprononcebla kaj sennoma estas, kio dolorigas kaj dolĉigas mian animon kaj estas krome la malsato de miaj intestoj."
Tu ferais mieux de dire: "Ce qui fait le tourment et la douceur de mon âme est inexprimable et sans nom, et c'est aussi ce qui cause la faim de mes entrailles."
Harías mejor en decir: «inexpresable y sin nombre es aquello que constituye el tormento y la dulzura de mi alma, y que es incluso el hambre de mis entrañas».
Meglio faresti a dire: 'Inesprimibile e senza nome è ciò che fa il tormento e la tenerezza del mio spirito ed è la fame delle mie viscere'.
Лучше было бы тебе сказать: "нет слова, нет названия тому, что составляет муку и сладость моей души, а также голод утробы моей".
Краще б уже ти сказав: немає ні назви, ні імені тому, що дарує душі моїй муку і насолоду й до того ж є моїм внутрішнім голодом.
Lepiejbyś uczynił, mówiąc: "niewypowiedzialne i bezimienne jest to, co męką jest i słodyczą ducha mego, głodem wnętrzności mych".
Lépe bys učinil, kdybys řekl: "Nevyslovitelné jest a bezejmenné, co mé duši působí trýzeň a sladkost a co jest i hladem mých vnitřností."
Lepšie by si urobil, keby si povedal: „Nevyslovitel'né a bezmenné je, čo pôsobí mojej duši strast' a slast' a čo je aj hladom mojich útrob."
Todėl verčiau tu taip kalbėtum: "Nei žodžiais išsakysi nei vardą turi tai, kas sielai kančią ir saldybę taip pat ir alkį žarnoms mano teikia!"